Skip to main content

Documentation Index

Fetch the complete documentation index at: https://wiki.toptutors.com/llms.txt

Use this file to discover all available pages before exploring further.

Prøvetimen er et 30 minutters onlinemøde med din nye elev eller familie gennem Toptutors platform.
Du får selvfølgelig løn for prøvetimen, men vi giver den gratis til eleverne.
Hver gang du får en ny elev, får du at vide om forløbet allerede er bekræftet eller ej. Hvis forløbet allerede er bekræftet, så prøv altid at afholde jeres første lektion lige efter prøvetimen.

Formålet med prøvetimen

Prøvetimen har to formål:
  • Tutor og elev skal lære hinanden at kende.
  • Eleven skal mærke, at du er den rette tutor til forløbet.
Efter prøvetimen vælger eleven, om de vil starte et fast forløb. Derfor skal du møde forberedt, skabe tryghed og hjælpe familien med at se en konkret plan.

Før prøvetimen

1

Læs bekræftelsesmailen

Gennemgå informationen om forløbet, elevens behov og eventuelle ønsker fra familien.
2

Aftal tidspunkt hurtigt

Kontakt eleven eller familien og aftal prøvetimen hurtigst muligt.Se Første gang du kontakter eleven/forældrene.
3

Test platformen

Sørg for, at du har styr på undervisningsrummet, lyd og kamera.Se Online lektiehjælp: Toptutors platform.

Under prøvetimen

Kom omkring disse punkter:
  • Introducér dig selv.
  • Spørg hvad eleven har særligt svært ved.
  • Spørg hvilke forventninger eleven og forældrene har til forløbet.
  • Spørg om eleven har bestemt materiale, som undervisningen skal tage udgangspunkt i.
  • Spørg om eleven har mål med forløbet.
  • Lav gerne en plan sammen for, hvordan I opnår elevens mål.
  • Aftal hvordan kommunikationen skal foregå fremover.
  • Lær eleven lidt at kende, så I får en god relation.
  • Vis og forklar eleven, hvordan man bruger platformen.

I slutningen af prøvetimen

  • Aftal dato og tidspunkt for første undervisningsgang.
  • Planlæg jeres undervisningsdage og aftal helst en fast ugedag.
  • Ved SRP-/SOP-/eksamensforløb skal man helst planlægge alle undervisningsdage og timer frem mod slutdatoen.
  • Hvis eleven har spørgsmål til det praktiske, skal du henvise til deres fagekspert. Du skal fokusere på at levere undervisning af topkvalitet.